Om DAOS Nodeservice

Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS) er en landsorganisation for danske amatørsymfoniorkestre og danske kammerorkestre. Du kan læse mere om DAOS på daos.dk.

Her kan du læse om DAOS's nodesamling og mulighed for leje af noder.

 

Om Dansk Amatørorkester Samvirke Nodeservice

DAOS har en stor samling af både orkesternoder, kammermusik- og salonmusiknoder for mange forskellige besætninger.

Der er ca. 2.780 orkesterværker i samlingen. De fleste orkesterværker indeholder foruden de nødvendige stemmer også et partitur. Desuden er der ca. 2.613 kammermusikværker og ca. 1030 salonmusikværker til rådighed.

Hvis et medlemsorkester har brug for et værk, der ikke umiddelbart er i samlingen, kan Nodeservice hjælpe med at fremskaffe det fra søsterorganisationer i andre lande.

Nodeservice tilbyder også et lille udvalg af graduerede noder, som er en simplificering af værkets originale stemmer, udformet således at mindre øvede amatørmusikere får mulighed for at spille med i værker, der ellers ville være for svære.

Medlemsorkestre kan låne:

  • orkesternoder
  • kammermusiknoder
  • salonmusiknoder

Personlige medlemmer af DAOS kan låne:

  • kammermusiknoder
  • salonmusiknoder

Medlemmer af DAOS betaler en medlemspris plus aktuel pris for forsendelse.

Orkestre, som ikke er medlemmer af DAOS, og privatpersoner, som ikke er personlige medlemmer af DAOS, kan ligeledes låne noder, men til højere priser + ekspeditionsgebyr + forsendelsesomkostninger.

Læs mere om vilkår og priser under Betingelser og priser for nodelån.